Vores gode venner hos Vintae producerer også en klassisk Cava under navnet Francesc Ricart, naturligvis lavet på den traditionelle Champagnemetode og af de bedste Cava-druer Xarello, Macabeu og Parellada. Disse vokser på marker i Penedés, 250 meter over havoverfladen. Vinen har en restmængde af sukker på omkring 15 g. pr. liter, hvilket rent teknisk klassificerer den som tør, men fordi sukkerindholdet alligevel er relativ højt, virker den ikke “bidende” i munden. Balancen mellem sukker, syre og struktur er faktisk nærmest perfekt. Farven er svag gul og boblerne små og diskrete. Duften er frisk og balancerer noter af blomster, honning og et touch af hvid fersken på fornem vis. I ganen er den yderst behagelig og elegant med en overdådig smag af fersken, citrus og en anelse bitterhed. Denne Cava er ideel som aperitif eller som en skøn hyggevin på terrassen.
Produkttype | Mousserende |
---|---|
Druer | Macabeo, Parellada, Xarello |
Indhold | 75 |
Alkohol | 11.5 |
Vindistrikt | Cava |
År | NV |
Land | Spanien |
Producent | Vintae |